Et emne som næsten altid dukker op i samtalerne med mine klienter er selvværd. Mange af de udfordringer vi mennesker kæmper med handler i bund og grund om vores forhold til os selv. Om vi føler os værdige. Værdige til kærlighed og alt det gode livet kan give os.

Derfor er det så essentielt at arbejde med. Og du kan begynde at øve dig allerede i dag.

Hvad skyldes lavt selvværd?

Lavt selvværd er ikke noget man vælger. Det er en kombination af mange forskellige faktorer og særligt din opvækst og den måde hvorpå du fik omsorg fra dine primære omsorgspersoner er med til at danne fundamentet  i dit selvværd.

Med andre ord er vores selvforhold ret indgroet og ofte ubevidst i voksenlivet – det lever sit eget liv. Men det betyder ikke, at du ikke kan gøre noget for at styrke det. Der er meget du kan gøre.

Hvad skader dit selvværd?

Når du kritiserer eller nedgør dig selv, skader du dit selvværd.

Hvis du altid er utilfreds med dig selv og konstant forsøger at optimere dig selv, skader du dit selvværd. På den måde fortæller du dig selv, at du ikke er god nok som du er – og det er kernen i lavt selvværd. Ikke at føle sig god nok.

Når du gør dig afhængig af andres anerkendelse og bekræftelse, nedbryder du dit selvværd og sætter dig i en sårbar position.

Når du hænger fast i fortidens fiaskoer eller fremtidsbekymringer, skader du dit selvværd. Hvis du altid kun har øje for alt det der ikke lykkes, så ser du dig selv i det lys – som én der ikke lykkes.

Når du bliver i relationer, som undergraver dit selvværd. Du ved det som regel godt, når en relation er skadelig for dig. Hvis du bliver, fortæller du dig selv, at du ikke fortjener at blive behandlet med værdighed.

Hvordan styrker du dit selvværd?

Du styrker dit selvværd, når du snakker omsorgsfuldt om og til dig selv. Som du ville tale til en god ven.

Du styrker dit selvværd, når du lytter til dig selv og siger fra, hvis det er, hvad du har brug for.

Du styrker dit selvværd, når du accepterer dig selv, som du er. Med de begrænsninger du har og fejl du begår.

Du styrker dit selvværd, når du gør dig umage. Når du gør dit bedste i dine relationer og på arbejdet, styrker du din følelse af værdighed. Du tager dig selv og dine medmennesker seriøst.

Du styrker dit selvværd, når du tillader dig selv at nyde fremfor hele tiden at præstere. Når du giver dig selv lov til nydelse, behandler du dig selv som et menneske, fremfor en maskine. Det lader dig op og giver dig en følelse af balance og overskud.

Du er ikke et lille barn, men nogle gange kan det være godt at behandle dig selv som ét. På den måde at du hver dag husker, at du har brug for omsorg, medfølelse og empati – præcis som et lille barn har det.  Særligt når du ikke lykkes med tingene. Du kan ikke regne med, at du altid kan få det i dine relationer. Du må øve dig i at give det til dig selv.

Som med alt andet kræver det øvelse. Du får ikke et højt selvværd fra den ene dag til den anden og nogle gange har du brug for professionel hjælp til at støtte dig i processen.

Men hvis du stille og roligt begynder at lægge mærke til dine mønstre, og øve dig lidt hver dag, er du allerede godt i gang.

Indlægget Hvordan går det med dit selvværd? blev vist første gang den Psykolog Sofie Lindberg.

Kender du det?

At du plages af en indre stemme eller rastløshed, som handler om, at du ikke er tilfreds med det du har.

Du vil have mere. 

Mere kærlighed. Flere penge. Mere tid. Mere opmærksomhed. Mere magt.

Og i stedet for at være en nødvendig drivkraft i din udvikling, bliver det til mental afvikling.

Fordi du dræner dig selv ved konstant at sætte dig selv i en mangelposition. Du bliver utålmodig, utilfreds, krævende, frustreret eller usikker på, om du gør noget forkert, siden det, du vil have mere af, ikke kommer til dig. Måske oplever du ligefrem uretfærdighed eller vrede over alt det, du må leve uden.

Det paradoksale er, at jo mere du har af det du begærer, jo stærkere bliver trangen til mere. Jo mere du vænner dig til andres opmærksomhed f.eks, jo mere hungrer du efter den. Jo mere livsnødvendig forekommer den.

Hvad sker der, hvis du øver dig i at give slip på trangen til mere?

Hvis du prøver at være med det der er, uden at bilde dig selv ind, at du bliver lykkeligere af mere?

Hvis du øver dig i at nyde og værdsætte det du har?

Hvis du husker på, at livet er lige nu og der ingen garantier er for noget i fremtiden?

Du begynder at tage livet ind

Jeg tror, at det der vil ske med dig er, at du falder til ro indeni. Når du slipper forestillingen om at du mangler noget, åbner verden sig for dig.

Du lægger mærke til alle de små ting, som hver dag bringer.

De mennesker, som beriger dit liv lige nu.

Jeg tror, at du vil føle dig rig. Fyldt op. Tilfreds.

Det handler om at holde dig åben overfor alt det gode, som allerede er i dit liv.

Det er okay at have drømme, men du lever i virkeligheden.

Indlægget More wants more blev vist første gang den Psykolog Sofie Lindberg.

Læn dig tilbage 
de ka’ sige hvad de vil
de skal jo ha’ noget at tale om
Spil dit eget spil
gør hvad dit hjerte vil
ingen ved bedre end dig selv

Jeg har altid elsket denne tekst af Danser med Drenge. Og sjovt nok er det præcis det, jeg er kommet til at arbejde med. At hjælpe mennesker med at turde læne sig tilbage. Og det både i fysisk og mental forstand. 

Ved den første samtale med mine klienter oplever jeg ofte, at de sidder helt ude på kanten af stolen. Det første jeg gør er at bede dem gøre sig komfortable og sætte sig godt til rette. En time kan være lang tid på kanten af stolen. Et liv endnu længere.

Hvorfor er det så svært?

Der kan være mange gode grunde til, at man har svært ved at læne sig tilbage. Stress, angst, mistillid, usikkerhed. Måske har du oplevet noget, der har sat sig som en generel mistillid i krop og sind. Med tiden har du vænnet dig til at være på vagt konstant. Opspændt. Klar til at kæmpe eller flygte. Det sker ofte ubevidst, og du bruger en masse energi på altid at frygte det værste. Du mister kontakten til dig selv.

Hvad vil det sige at læne sig tilbage?

Når du læner dig tilbage, både fysisk og psykisk tillader du dig selv at sænke paraderne. Du giver slip og mærker dig selv.

Når du læner dig tilbage er det nemmere at mærke, hvordan du egentlig har det. Hvad der er vigtigt for dig. Hvad DIT hjerte vil. Herfra er det nemmere at give slip på andres forventninger til dig.

Det handler grundlæggende om tillid.

Tillid til dig selv. Tillid til andre. Tillid til verden. Og det kræver øvelse at blive tillidsfuld, hvis du længe har været foruden. Nogle gange kræver det professionel hjælp at genvinde tilliden og evnen til at give slip.

Men når det lykkes får du frigivet en masse energi, livsglæde og ro.

Indlægget Læn dig tilbage blev vist første gang den Psykolog Sofie Lindberg.

Jeg råder ofte mine klienter til at tage én dag ad gangen. Jeg minder mig selv om, at tage én dag ad gangen, når livet er svært.

Hvorfor?

Det er ganske simpelt:

Når du tager én dag ad gangen, bliver du mindre overvældet.

Når du tager én dag ad gangen, kan du bedre overskue dit liv.

Når du tager én dag ad gangen, sænker du dine forventninger til dig selv.

Når du tager én dag ad gangen, får du fokus på det vigtige her og nu.

Når du tager én dag ad gangen, minder du dig selv om, at livet ER her og nu.

At tage én dag ad gangen kan være en god overlevelsesstrategi. Et valg du tager. Med det mindset anerkender du, at livet hele tiden forandrer sig. At planlægning alligevel ikke giver dig mere kontrol over de vigtige ting.  At dine forventninger og forhåbninger til fremtiden ikke altid indfries. Og at det er okay.

At tage én dag ad gangen betyder ikke, at du ikke må lægge planer og sætte krydser i kalenderen. Det betyder, at du lever livet mere kortsigtet, mere nærværende, med mere realitetssans. Det betyder, at fokus flyttes fra mål til proces. Fra forestillinger og fantasier til virkelighed.

Hvad magter du og din familie netop i dag?

Hvad må vente til i morgen?

Hvad er realistisk, med den mængde energi og tid du har lige præcis i dag?

Hvis du er et udfordrende sted i dit liv, så kan det være en trøst, at hver dag er unik og at der venter en nat, inden morgendagen begynder. Dit fokus er, hvordan du kan bruge dagen på den måde, som giver mest mening for dig.

Måske opdager du, at den dag, som du intet forventede af, bliver noget særligt.

Indlægget En dag ad gangen blev vist første gang den Psykolog Sofie Lindberg.

Dette indlæg handler om at være singleforælder til små børn. I flertal.

Små børn i flertal kræver dybe, rolige vejrtrækninger flere gange dagligt. Gerne med ørepropper i. Særligt, når man er ene voksen i cirkusset. Og det uagtet om børnene har en diagnose eller ej.

Alle små børn er krævende og alle singleforældre er hverdagshelte.

Nogle singleforældre kan trække vejret i lige eller ulige uger, andre har bolden 24-7. Helte – alle sammen. Og det siger jeg ikke kun, fordi jeg selv er det. Det er et faktum.

Det kræver en god portion energi, udholdenhed og ro at være singlemom eller singledad. Du er den HELE tiden. Også når du er syg eller deprimeret eller hvad du nu er indimellem. Der er ikke noget helle. Ikke nogen flugtvej. Ikke nogen parallelvirkelighed, du kan hoppe over i. Lige bortset fra dit arbejde.

Hvordan holder du hovedet koldt i sådan en tilværelse? Hvordan undgår du at miste forstanden? Hvordan holder du liv i dine børn og dig selv og gulvet nogenlunde fremkommeligt for Lego Friends?

1) Du sænker barren. Go low på ambitioner og forventninger til dig selv og dit hjem. Helt low. Glæd dig over, at du har varmt vand, selvom du slet ikke får vasket dit eller børnenes hår, så ofte, som du synes du burde. Glæd dig over, at du har et køleskab med mad i. Havregrød eller rugbrødsmadder er glimrende aftensmad. Glæd dig over, at du har en skærm af en slags og lad dine børn bruge den UDEN at give dig selv dårlig samvittighed. Hvis du krammer, kysser og snakker med dine børn hver dag, så dør de ikke af lidt skærm også.

2) Du lukker ørerne, når ældre mennesker minder dig om, at du skal nyde og værdsætte den tid i livet, hvor dine børn er små. “Det er den bedste tid”, “Den tid kommer aldrig igen” “Det er så livsbekræftende med små børn”. Sådan noget. Særligt, hvis disse formaninger kommer fra folk, som aldrig har prøvet at være singleforælder. NEJ, glæd dig over, at dine børn bliver større og mere selvhjulpne med tiden og at du måske engang får tid og overskud til tænke sammenhængende tanker, få en kæreste, dyrke en hobby eller hvad du nu går og drømmer om. Det er OK, at du ikke stornyder din tilværelse som singleforælder til små børn. Det er forståeligt. Du er i gang med at overleve og så må det andet vente.

3) Du trækker vejret. Hvis du glemmer at trække vejret, går det galt. Så kommer du måske til at råbe. Man må ikke råbe. Vi gør det alle sammen af og til, men det er ikke så godt. Det gør ikke noget, at du kommer til at græde engang i mellem, når du trækker vejret. Måske har du brug for det. Dine børn overlever. Men krampegråden er bedst at klare hos din psykolog eller på badeværelset.

4) Du undlader at sammenligne dig selv med andre forældre. I særdeleshed dem som hver dag deles om forældreopgaven. Og de overskudsramte kernefamilier med to gode indtægter, sommerhus, au pair og rejser på månedsbasis. Don’t go there. Hvis du vil vide mere om, hvorfor sammenligning er roden til alt ondt, så læs psykolog Birgitte Sølvsteins  blogindlæg om sammenligningskarate på soelvstein.dk.

5) Du tager:  En. Dag. Ad. Gangen. Glemt alt om at få overblik og udsyn i håbet om, at dit liv bliver mere overskueligt på den måde. Undlad at tænke for langt frem i tiden. Du risikerer at blive ramt af kvælningsfornemmelser og sløret syn. Din mission er at få dig og ungerne sikkert og hyggeligt igennem dagen. Intet andet.

6) Du bakker dig selv op. Hver dag skal du minde dig selv om, at du gør et kæmpe stort og sejt stykke arbejde – udover dit arbejde. Du er mere eller mindre på arbejde hele tiden, fra vækkeuret ringer til dine børn sover. Eller du selv sover, alt efter hvem der falder i søvn først. Du er i gang med en meget vigtig opgave, nemlig at give dine børn en god og tryg barndom. Det er vigtigere end lækkert hår og hvor mange penge, der står på kontoen.

Respektér dine grænser. Hav forståelse og omsorg for din træthed og dit manglende overskud. Bær over med dem, som ikke kan forstå dig eller din situation. De har ikke selv prøvet det.

Keep sane and breathe.

Indlægget Keep sane and breathe blev vist første gang den Psykolog Sofie Lindberg.

Er du nogle gange ude af dig selv? Af raseri. Af sorg. Af magtesløshed.

Det er et meget godt udtryk, at være ude af sig selv.

For det er praktisk talt det, der sker med os.

Og det er bl.a. det, jeg arbejder med som terapeut.

At hjælpe den enkelte med at komme hjem i sig selv igen.

For det er ikke rart, at være ude af sig selv. Det skaber en masse ekstra smerte. Fra det sted kan du ikke komme videre. Du har ikke noget fast holdepunkt. Ikke noget til at guide dig. Det sker, når vi bliver revet med af tanker, bekymringer eller følelser.

Hvordan kommer man så hjem i sig selv?

Det kan man bl.a. ved at lægge mærke til, hvad der sker i kroppen her og nu. Den er jo lige hér. Din krop. Den lever og ånder i nutiden, i modsætning til dine tanker, som ofte befinder sig i fortiden eller fremtiden. Der kan vi ikke løse nogle problemer. Vi må have kroppen med.

Som terapeut oplever jeg ofte, at det er uvant for mange, at rette opmærksomheden imod kroppen. Kroppen får ofte kun opmærksomhed, hvis den ikke fungerer. Hvis der er ubehag eller smerte et sted. Og primært med henblik på at fjerne ubehaget, uden at forholde sig til årsagen.

Der er så mange informationer at hente i vores krop

Informationer om hvordan vi har det, og hvad vi har brug for. Hvad der kan hjælpe os videre. Hvad der er godt for os. Hvad vi ikke kan magte mere. Hvad vi har lyst til.

Det kræver øvelse og tålmodighed, at lære at lytte til kroppen. Det er ofte svært i en travl hverdag at mærke og komme i kontakt med sig selv. Har du for vane at overhøre eller ignorere din krops signaler og behov, fordi du ikke lige har tid eller overskud til at forholde dig til det? Snupper du bare et par Panodil og så op på hesten igen? Videre. Ikke så meget pjat.

Det sker for mange.

Men du er altså ikke en maskine!

Måske prøver din krop at fortælle dig noget vigtigt, som du har gavn af at lytte til.

At komme hjem til sig selv, er ikke det samme som at blive sig selv eller realisere sig selv

Du er her allerede. Du skal ikke opfindes, udvikles eller optimeres. Udfordringen er at rumme dig selv, som du er. Lige nu, på godt og ondt.

Når du er hjemme i dig selv, er det muligt for dig at rette opmærksomheden udad igen og være noget for andre. Bruge dit liv på det, som giver mening for dig. Derfor er det at komme hjem i sig selv ikke det samme som at være selvcentreret eller egoistisk.

Nej, det er sund fornuft.

Indlægget At være ude af sig selv blev vist første gang den Psykolog Sofie Lindberg.

Hvornår er det tid?

Tid til at græde, tid til at le.
Tid til at tale, tid til at tie.
Tid til at opsøge, tid til at miste.

Og i hvor høj grad er det noget, du selv er herre over?

Der er for lidt tid

Når vi har travlt, har vi for lidt tid. Vi forsøger at nå så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Vi halser afsted med følelsen af aldrig at nå nok. Udrette nok. Ordne nok. Præstere nok. Vi kan ikke følge med i det tempo, vi selv sætter.

Hvorfor gør vi det? Fordi vi skal være effektive, få noget ud af tiden, dagene, livet. Måske er det en gammel vane. En oplevelse af, at det forventes af os. En idé om, at vi lever livet og bruger tiden bedst på den måde.

Næste gang du forsøger at nå så meget som muligt, så hurtigt som muligt, så prøv at lægge mærke til, hvad det gør ved dig. Hvordan resultatet bliver. Hvordan det påvirker dine omgivelser.
Hvis det fungerer for dig og dine nærmeste, at bruge tiden på den måde, så er der ingen grund til at ændre på det.
Hvis du derimod, som jeg, oplever, at du står tilbage med en fornemmelse af, faktisk at have spildt tiden i forsøget på, at proppe så meget som muligt ind i den, så er der grund til at stoppe op.

Bliver dit liv bedre af, at du render forvildet rundt i jagten på den optimale udnyttelse af tiden?

Skal tiden i det hele taget udnyttes?

Giv dig tid

Jeg vil hellere nyde tiden. Give mig tid. Udfylde tiden med tilstedeværelse, nysgerrighed og langsomhed. For med langsomhed kommer kontakten, nærværet, intimiteten.
Jeg vil dele min tid med de mennesker, jeg holder af. Øve mig i at lade tiden gå. Lade en ny tid komme.

Huske på, at alting har en tid, som ligger udenfor min kontrol. Have tillid til, at jeg kan forvalte min korte tid på denne jord, på den bedst mulige måde.

Du har den tid, du har

Den kan ikke optimeres, bespares, gemmes eller udsættes.

Hvordan forvalter du din tid?

Hvordan prioriterer du i din tid?

Giver du dig tid til det, som er vigtigt for dig?

Indlægget Hvad vil du med din tid? blev vist første gang den Psykolog Sofie Lindberg.

Hverdag.

For mange er hverdagen synonym med kedelig forudsigelighed. Rutine, struktur og faste mødetider. Vasketøj, madpakker, arbejde, hente og bringe børn. Handle ind. Lave mad. Rydde op. Tømme opvaskemaskine, fylde opvaskemaskine, tømme opvaskemaskine.

You get it.

Om og om igen. De samme aktiviteter og gøremål. Sisyfosarbejde. Never ending story.

Hverdagen sluger det meste af vores liv, tid og energi. Det meste af dit liv går med hverdag.

 Så måske det ville være meningsfuldt at dvæle to minutter ved fænomenet hverdag?

 Hvordan er din hverdag?

 Er du glad for den?

 Fungerer den for dig?

 Eller er der noget, du trænger til at lave om?

Hverdagen er fuld af aktiviteter, som vi ikke nødvendigvis synes om, men som bare skal gøres. Sådan er det.

Men på den lange bane skulle hverdagen gerne give mening for dig. Mening på den måde at du bruger din tid på noget, som har en værdi for dig og dine nærmeste. Vi kan ikke altid frit vælge, hvad vores arbejde skal bestå af – ja, om vi overhovedet har ét – eller hvor og hvordan vi bor. Men vores hverdag og det vi bruger tiden på, kan godt have værdi for os alligevel.

Vi kan vælge hvilken RETNING, vi gerne vil bevæge os i. Hvad vi gerne vil orientere os mere imod i hverdagen. Stræbe efter. Fylde dagene med.

Arbejder du for meget? For lidt?

 Elsker du nok?

 Sover du nok?

 Danser du nok?

 Ler du nok?

Måske trænger du til flere kram og mindre skærm.

At elske mere og arbejde mindre.

Mere ro og mindre støj. Eller omvendt.

Giv dig selv to minutter til at mærke, hvad du har brug for mere eller mindre af i DIN hverdag.

Har du mulighed for at gå efter det?

Jeg vil gerne slå et slag for hverdagen. Jeg kan godt lide den.

Trygheden, det velkendte, rutinerne.

Morgenstunden, afskeden og gensynet.

KAFFEN.

Alle overraskelserne og det uventede.

Det faktum at den dag som fik en dårlig start, alligevel kan ende med at blive en af de allerbedste.

Indlægget Hverdagen – sætter du pris på den? blev vist første gang den Psykolog Sofie Lindberg.

Ferien kalder og du glæder dig sikkert til at trække stikket og hellige dig dagene med dine børn, din partner eller gode venner.

Du glæder dig, men du er måske også lidt spændt på, om du kan være nærværende og mentalt til stede hele tiden. Og skal du egentlig være det? Nærværende. Hele tiden? Nej. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre og fred være med det. Men det hele bliver nu alligevel lidt sjovere, hvis vi øver os i at være mentalt til stede med de mennesker, vi er sammen med.

Hvis du har det ligesom mig, så kan det af og til føles som en umulighed at være nærværende og opmærksom, selvom du rigtig gerne vil. Og så rammer den dårlige samvittighed og selvkritikken. Og du får besøg af Bør. Jeg bryder mig ikke om Bør, men hun dukker op med jævne mellemrum. Hun er meget ukonstruktiv og skrap og jeg bliver helt fanget ind i hendes formaninger. Jeg øver mig i at holde let om Bør og alle de andre selvkritiske tanker og vende tilbage til det, som er vigtigt. Det som jeg gerne vil gøre. Det som jeg gerne vil fylde mit liv med. Det er svært, men jeg øver mig.

 Hvorfor er det nogle gange så svært at bevare fokus på dén leg, dén bog eller dén samtale som udspiller sig lige nu og hér?

 Hvornår er det mest udfordrende for dig, at være nærværende overfor dine kære?

 Næste gang du overmandes af trangen til at junke nyheder, flygte ind i ligegyldige newsfeed på Facebook, overtræne eller proppe dig med chokolade et sted som ingen ser, så prøv at stoppe op og og mærk indad.

Hvad sker der i dig lige nu?

 Hvordan har du det?

Hvis du allerede har kastet dig over chokoladen, så prøv alligevel at mærke efter, om du er i gang med noget, som giver mening for dig.

Nyder du det?

Har du valgt den her aktivitet eller kører du på automatpilot?

 Er det egentlig noget andet, du har brug for?

Måske er du bare træt. Sådan helt-ind-i-knoglerne-træt. Hvad kan du gøre ved det? Har du mulighed for at handle på det? Hvis du har, så kunne det være et sted at starte. Og her tænker jeg ikke på 10 kopper kaffe om dagen, men mere søvn! Hvis du er mor eller far til en baby, som er en lille terrorist i nattetimerne, så er det måske et vilkår i dit liv lige nu, at du er træt. Hele tiden. Men måske du alligevel kan snige en lur eller pause ind i løbet af dagen, når dit barn sover? Det er godt givet ud.

Måske er du fyldt op af udfordrende tanker og følelser, stress, uro eller utålmodighed. Så fyldt, at der slet ikke er plads til dig. At det ikke kan rummes og du er nødt til at flygte fra det. Lad mig fortælle dig noget – det hjælper ikke at flygte. Jeg har prøvet. Det virker ikke.

Af og til har vi følelser og tanker, som er ubehagelige og smertefulde. Sådan er det. Det er en del af det at være menneske. Nogle gange kræver det handling og nye valg. Nogle gange kræver det accept.

Tænk, hvis du kunne give det plads? Alt det som fylder dig op og giver dig lyst til at flygte?

 Tænk, hvis du kunne tillade det? Holde let om det, så det ikke afskærmer dig fra at være tilstede med dem du holder af?

Nærvær og opmærksomhed udadtil, overfor de mennesker du holder af, kræver nærvær og opmærksomhed indadtil. Ferien er en oplagt mulighed for at øve dig i at lægge mærke til, når nærværet ryger. Lægge mærke til trangen til at flygte, glemme og lukke ned. Erfare, at du faktisk har et valg. Har muligheden for at gøre det, som er vigtigst for dig. Og når du alligevel ryger i chokoladen og Bør dukker op, så hold let om det og giv slip.

Indlægget Hallo….Er du der? blev vist første gang den Psykolog Sofie Lindberg.

 

Hvad vil du gerne være fyldt op af, når din tid er gået?

 Hvad vil du gerne have brugt dit liv på, når du engang skal herfra? 

Måske står svarene på disse spørgsmål helt skarpt for dig. Måske sætter de nogle overvejelser i gang. Fortrydelser, måske.

Forestil dig, at du har brugt det meste af dit liv på at være utilfreds. Utilfreds med dig selv og dine medmennesker. Utilfreds med dine præstationer, dit kærlighedsliv, din karriere, din indtægt, din krop og din utilfredshed. Det hele eller bare noget af det. Det manglende overskud, trætheden, menneskeligheden og svagheden.

Det der hang, det der bulede ud, det skæve og det asymmetriske. Alt det du ikke nåede. Alt det du nåede, som du ikke skulle. Al tiden som bare gik på ligegyldigheder og trivialiteter. Alle de mål du ikke fik succes med. Al den selvrealisering, som aldrig blev realiseret. Kroppen som aldrig blev optimeret. Men bare blev ældre og slappere.

Forestil dig, at du hele dit liv har forsøgt at forbedre, optimere og effektivisere dig selv, dit liv og din partner på baggund af en følelse af utilfredshed. Eller utilstrækkelighed. Usikkerhed.

Og uanset om dette er lykkedes for dig eller ej – hvordan vil det så være at skulle forlade denne jord med visheden om, at det liv og den krop eller partner du fik, brugte du på at lave om og optimere i ét væk?

 Jeg har det stramt med vor tids enorme fokus på selvudvikling, selvoptimering og jagten på succes. For hvad er det egentlig? I jagten på at blive en bedre udgave af os selv kan vi risikere at tabe det hele på gulvet. Det levede liv her og nu, hinanden, nærværet.

Måske er du den du skal være, lige nu?

 For hvem definerer egentlig det?

Du kan altid blive bedre. Hurtigere. Klogere. Smukkere. Gladere.

Men hvornår er du god nok?

Indlægget Er du god nok? blev vist første gang den Psykolog Sofie Lindberg.