Læn dig tilbage 
de ka’ sige hvad de vil
de skal jo ha’ noget at tale om
Spil dit eget spil
gør hvad dit hjerte vil
ingen ved bedre end dig selv

Jeg har altid elsket denne tekst af Danser med Drenge. Og sjovt nok er det præcis det, jeg er kommet til at arbejde med. At hjælpe mennesker med at turde læne sig tilbage. Og det både i fysisk og mental forstand. 

Ved den første samtale med mine klienter oplever jeg ofte, at de sidder helt ude på kanten af stolen. Det første jeg gør er at bede dem gøre sig komfortable og sætte sig godt til rette. En time kan være lang tid på kanten af stolen. Et liv endnu længere.

Hvorfor er det så svært?

Der kan være mange gode grunde til, at man har svært ved at læne sig tilbage. Stress, angst, mistillid, usikkerhed. Måske har du oplevet noget, der har sat sig som en generel mistillid i krop og sind. Med tiden har du vænnet dig til at være på vagt konstant. Opspændt. Klar til at kæmpe eller flygte. Det sker ofte ubevidst, og du bruger en masse energi på altid at frygte det værste. Du mister kontakten til dig selv.

Hvad vil det sige at læne sig tilbage?

Når du læner dig tilbage, både fysisk og psykisk tillader du dig selv at sænke paraderne. Du giver slip og mærker dig selv.

Når du læner dig tilbage er det nemmere at mærke, hvordan du egentlig har det. Hvad der er vigtigt for dig. Hvad DIT hjerte vil. Herfra er det nemmere at give slip på andres forventninger til dig.

Det handler grundlæggende om tillid.

Tillid til dig selv. Tillid til andre. Tillid til verden. Og det kræver øvelse at blive tillidsfuld, hvis du længe har været foruden. Nogle gange kræver det professionel hjælp at genvinde tilliden og evnen til at give slip.

Men når det lykkes får du frigivet en masse energi, livsglæde og ro.

Indlægget Læn dig tilbage blev vist første gang den Psykolog Sofie Lindberg.

Jeg råder ofte mine klienter til at tage én dag ad gangen. Jeg minder mig selv om, at tage én dag ad gangen, når livet er svært.

Hvorfor?

Det er ganske simpelt:

Når du tager én dag ad gangen, bliver du mindre overvældet.

Når du tager én dag ad gangen, kan du bedre overskue dit liv.

Når du tager én dag ad gangen, sænker du dine forventninger til dig selv.

Når du tager én dag ad gangen, får du fokus på det vigtige her og nu.

Når du tager én dag ad gangen, minder du dig selv om, at livet ER her og nu.

At tage én dag ad gangen kan være en god overlevelsesstrategi. Et valg du tager. Med det mindset anerkender du, at livet hele tiden forandrer sig. At planlægning alligevel ikke giver dig mere kontrol over de vigtige ting.  At dine forventninger og forhåbninger til fremtiden ikke altid indfries. Og at det er okay.

At tage én dag ad gangen betyder ikke, at du ikke må lægge planer og sætte krydser i kalenderen. Det betyder, at du lever livet mere kortsigtet, mere nærværende, med mere realitetssans. Det betyder, at fokus flyttes fra mål til proces. Fra forestillinger og fantasier til virkelighed.

Hvad magter du og din familie netop i dag?

Hvad må vente til i morgen?

Hvad er realistisk, med den mængde energi og tid du har lige præcis i dag?

Hvis du er et udfordrende sted i dit liv, så kan det være en trøst, at hver dag er unik og at der venter en nat, inden morgendagen begynder. Dit fokus er, hvordan du kan bruge dagen på den måde, som giver mest mening for dig.

Måske opdager du, at den dag, som du intet forventede af, bliver noget særligt.

Indlægget En dag ad gangen blev vist første gang den Psykolog Sofie Lindberg.

 

Hvad vil du gerne være fyldt op af, når din tid er gået?

 Hvad vil du gerne have brugt dit liv på, når du engang skal herfra? 

Måske står svarene på disse spørgsmål helt skarpt for dig. Måske sætter de nogle overvejelser i gang. Fortrydelser, måske.

Forestil dig, at du har brugt det meste af dit liv på at være utilfreds. Utilfreds med dig selv og dine medmennesker. Utilfreds med dine præstationer, dit kærlighedsliv, din karriere, din indtægt, din krop og din utilfredshed. Det hele eller bare noget af det. Det manglende overskud, trætheden, menneskeligheden og svagheden.

Det der hang, det der bulede ud, det skæve og det asymmetriske. Alt det du ikke nåede. Alt det du nåede, som du ikke skulle. Al tiden som bare gik på ligegyldigheder og trivialiteter. Alle de mål du ikke fik succes med. Al den selvrealisering, som aldrig blev realiseret. Kroppen som aldrig blev optimeret. Men bare blev ældre og slappere.

Forestil dig, at du hele dit liv har forsøgt at forbedre, optimere og effektivisere dig selv, dit liv og din partner på baggund af en følelse af utilfredshed. Eller utilstrækkelighed. Usikkerhed.

Og uanset om dette er lykkedes for dig eller ej – hvordan vil det så være at skulle forlade denne jord med visheden om, at det liv og den krop eller partner du fik, brugte du på at lave om og optimere i ét væk?

 Jeg har det stramt med vor tids enorme fokus på selvudvikling, selvoptimering og jagten på succes. For hvad er det egentlig? I jagten på at blive en bedre udgave af os selv kan vi risikere at tabe det hele på gulvet. Det levede liv her og nu, hinanden, nærværet.

Måske er du den du skal være, lige nu?

 For hvem definerer egentlig det?

Du kan altid blive bedre. Hurtigere. Klogere. Smukkere. Gladere.

Men hvornår er du god nok?

Indlægget Er du god nok? blev vist første gang den Psykolog Sofie Lindberg.