Om

Sofie Lindberg, psykolog Vejle. 

I min klinik i centrum af Vejle tager jeg imod klienter med en bred vifte af problemstillinger bla. stress, depression, angst, lavt selvværd, sorg og krise.  Derudover tilbyder jeg parterapi.

Jeg er 35 år og uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2012.

Fordybelse, nærvær og tillid forstår jeg som fundamentet i al terapi. Mit menneskesyn bygger på realisme og selvomsorg, hvorfor jeg ofte sætter spørgsmålstegn ved den måde vi indretter vores tilværelse på i vestlige samfund. Jeg stiller mig kritisk overfor det store fokus på selvoptimering, vækst og højt tempo, som kendetegner vores måde at leve på i dag. Blikket for dine behov, grænser og drømme har jeg altid med mig som terapeut.

Fagligt er jeg særligt optaget af, hvordan jeg kan hjælpe dig med at finde din egen vej og få mod til at følge den.

Et godt liv er i min optik ikke lig med fravær af ubehag og smerte, men at leve sit liv bevidst nærværende og med kontakt til sig selv, sine medmennesker og livsværdier.

Jeg ønsker at bringe fokus på det legitime i at være realist, respektere sine grænser og sige fra. Både i arbejdslivet og privatlivet. Jeg har fokus på at hjælpe dig med at få jordforbindelse og et godt ståsted i tilværelsen.

Privat bruger meget tid sammen med min datter på 8 år og søn på 4 år. Jeg har det godt med venner og familie omkring mig, særligt når der er tid og ro til nærværende samtaler. Jeg øver mig hele tiden i at balancere min åbenhed og nysgerrighed overfor mennesker og oplevelser, med behovet for at passe på mig selv og respektere mine grænser. Her har jeg personligt stor gavn af mindfulness meditation og yoga.

Jeg er medlem af Dansk Psykologforening.

Herunder kan du læse lidt om min erfaring, uddannelse og kurser jeg har taget.

CV

Erhvervserfaring

2017- 2018: Privatpraktiserende psykolog Vejle.

2016-2017: Privatpraktiserende psykolog Aarhus.

2016: Psykolog og projektmedarbejder ved Jysk børneforsorg/Fredehjem, Aarhus. Supervision af frivillige og udvikling af samtalegrupper for udsatte unge.

(2014-2015: Barsel med min søn).

2013-2014: Praksiskandidat (psykolog under supervision) ved Specular i Aarhus. Terapi med klienter henvist fra lægen.

2013: Gruppeterapeut for voksne pårørende til alkoholikere i IOGT Aarhus.

Erhvervserfaring og arbejde under studiet

Terapeut på Studenterklinikken ved Mette Holm, Højbjerg.

Frivillig børne- og ungerådgiver i Cyberhus, Aarhus.

Pilatesinstruktør i Equinox, Aarhus.

Pædagogmedhjælper på observationhjem for børn og unge, på børnehjem, i specialbørnehave og i bofællesskab for voksne fysisk og psykisk handicappede.

Uddannelse

2012: Psykolog (cand.psych.) fra Aarhus Universitet.

2003: Sproglig student fra Rosborg Amtsgymnasium, Vejle.

Kurser ved Dansk Psykologforening

2016:  Mentaliseringsfokuseret parterapi ved Lone Algot Jeppesen, psykolog, specialist i psykoterapi og certificeret parterapeut.

2016: Psykoterapeutisk behandling ved Michael Kaster, psykolog og specialist i psykoterapi.

2013: Familieterapi, teori og intervention I, ved Eva Søndergaard, psykolog og specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykologi.

2013: Sorg og krise hos voksne ved Mai-Britt Guldin, psykolog, ph.d. og specialist i psykoterapi.

2013: Lovgivning og etik på voksenområdet ved Jytte Gandløse, psykolog og specialist og supervisor i psykoterapi.

Andre kurser

2017: Speculars Psykologiske Grundkursus ved Specular, psykolog- og efteruddannelsesvirksomhed.

2012: Eksistentiel psykoterapi ved Kirsten Kibæk, psykolog.

2011: Intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP) ved Elad Chone, psykolog.