Onlineterapi
Mine klienter og jeg har erfaret, hvad onlineterapi kan og vi kan næsten ikke få armene ned! Derfor kan du altid vælge onlineterapi hos mig, hvis du ønsker det. Du slipper for transport og transporttid og kan sætte dig godt til rette i sofaen. I onlineterapi hos mig er der højt til loftet og en afslappet atmosfære.
Som psykolog går jeg aldrig på kompromis med nærværet, den følelsesmæssige forbindelse og effektiviteten af terapien. Det er vigtigt for mig, at mine klienter føler sig set, forstået og mødt præcis, der hvor de er. Selvom vi ikke fysisk er i samme rum under online terapien, så er vi sammen følelsesmæssigt og i tanker og ord. Der er masser af den nærvær og kontakt, som gør terapien effektiv og virksom.
Hvordan virker onlineterapi ?
Online videoterapi er et anerkendt, effektivt og fleksibelt alternativ til terapi med fysisk fremmøde. Forskning viser at der opnås ligeså gode resultater ved online terapi som fysisk terapi overfor en bred vifte af problemstillinger som angst, stress, depression, relationelle vanskeligheder, lavt selvværd, sorg og krise. Derudover giver det for mange en større tryghed, idet terapien kan gennemføres i egne rammer, og med stor tidsmæssig fleksibilitet.
Jeg anvender platformen Whereby, som er en meget brugervenlig og nem platform at navigere i.
Forskellen på Skype og Whereby er at vores samtaler i Whereby er krypterede, GDPR godkendte og dermed giver fuld beskyttelse og fortrolighed i forhold til private data.