Jeg vågnede en søndag morgen og mærkede at jeg er fri.
At jeg altid er fri. Fuldkommen fri. At jeg altid vil være fri, uanset hvor meget jeg får tænkt mig fast undervejs.
Jeg er fri til at tænke hvad som helst. Føle hvad som helst. Jeg er fri til at gå med det som føles rigtigt. Fra dag til dag. Fra øjeblik til øjeblik.
Min form, min krop er underlagt nogle begrænsninger, nogle vilkår. Men JEG er fri.
Intet kan kontrollere eller styre mig. Ingen kan ødelægge mig. Ingen kan tage min frihed fra mig.
For jeg ER frihed.
Jeg ER lethed.
Jeg ER uden grænser.
Jeg flyder ovenpå og igennem.
Jeg omslutter og absorberer alt.
Jeg rummer alt uden at tyngdes.
Jeg tillader alt, for der er intet på spil.
Jeg elsker fra en uudtømmelig kilde.
Jeg giver uden nogensinde at løbe tør.
Jeg er fuldkommen fyldt op, men altid med plads til mere.
OG DET ER DU OGSÅ.
For vi er alle lavet af den samme kærlige energi. Vi er alle et kontinuerligt safe-space som transcenderer tid og rum. Det er ikke altid, at vi mærker det. Måske tænker du, at det ikke er sandt. Men selv når vi ikke mærker det, selv når vi bliver fartblinde og stakåndede på intellektets motorvej, så er vi. Vi ER. Hverken mere eller mindre.
Selv på de mørkeste dage dybest i elevatoren, der er vi ligeså fuldkomne og fulde af lys, som alle andre dage.