OM

Om mig

Jeg er 40 år,  privatpraktiserende psykolog og mor til to på 13 og 9 år, som jeg bor sammen med i Bredballe ved Vejle. Jeg er i skrivende stund i gang med en etårig practitioner uddannelse i De Tre principper (3P) ved Mette Louise Holland og Jacob Rebien. Det er min passion at hjælpe dig med at opdage din medfødte sundhed og livskraft. De Tre Principper og den individuelle oplevelse af dem, er en enkelt og kraftfuldt måde at få ro og klarhed i livet.

Jeg har altid været nysgerrig på mennesker og det menneskelige sind. Min vej til at blive psykolog var ikke let, da jeg under studietiden selv stødte på både stress og angst. Det har været en udfordrende rejse og har givet mig en god portion ydmyghed og respekt for mine klienters indre kampe. Jeg har arbejdet som terapeut siden jeg blev uddannet psykolog og jeg elsker mit arbejde.

Som terapeut er jeg nærværende, nede på jorden og dedikeret. I terapi hos mig møder du mennesket Sofie og ikke blot en fagperson eller ekspert. Det betyder at, der er plads til det hele hos mig. Både det tunge og det lette. Jeg møder dig der hvor du er, i det som fylder hos dig. Tryghed, ro og retning er fundamentet i terapien, hvilket betyder at du får et præstationsfrit rum, hvor du i dit eget tempo kan gå på opdagelse i, hvad der skaber ubalance og smerte i dit liv.

Mit terapeutiske arbejde tager afsæt i De Tre Principper og metakognitiv terapi, fordi jeg igen og igen oplever, at det er det som virker og løfter mine klienter mod balance, livslyst og glæde.

Derudover har jeg tre fokuspunkter, som jeg igennem mine år som terapeut har oplevet er essentielle for at få det bedre. Selvomsorg, beroligelse af nervesystemet og relationsarbejde. Det er individuelt, hvordan disse fokuspunkter udfoldes, men det er fælles for os alle, at vi har behov for at passe på os selv, vores krop og hinanden. Vi kan hjælpe vores indre sundhed på vej med lidt ekstra kærlighed.

Kurser ved Dansk Psykologforening

2022: Arbejdsrelateret stress ved Morten Vejs Willert, psykolog og ph.d. på Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital.

2022: Risikovurdering og håndtering af suicidalitet ved Marlene Kirketerp, psykolog og specialist i psykopatologi.

2016:  Mentaliseringsfokuseret parterapi ved Lone Algot Jeppesen, psykolog, specialist i psykoterapi og certificeret parterapeut.

2016: Psykoterapeutisk behandling ved Michael Kaster, psykolog og specialist i psykoterapi.

2013: Familieterapi, teori og intervention I, ved Eva Søndergaard, psykolog,  specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykologi.

2013: Sorg og krise hos voksne ved Mai-Britt Guldin, psykolog, ph.d. og specialist i psykoterapi.

2013: Lovgivning og etik på voksenområdet ved Jytte Gandløse, psykolog,  specialist og supervisor i psykoterapi.

Andre kurser

2023-2024: Etårig Practitioner Uddannelse i De Tre Principper ved psykolog Mette Louise Holland og Jacob Rebien.

2017: Speculars Psykologiske Grundkursus ved Specular, psykolog- og efteruddannelsesvirksomhed.

2012: Eksistentiel psykoterapi ved Kirsten Kibæk, psykolog.

2011: Intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP) ved Elad Chone, psykolog.