Du er aldrig et offer

Du er ikke et offer, selvom du tænker du er.

Måske har du oplevet nogle voldsomme og uretfærdige ting i dit liv. Følt dig som offer for omstændigheder eller andres menneskers luner. Du er blevet behandlet dårligt, misforstået, svigtet, ladt i stikken.

Følelsen af at være et offer kan skyldes tanker såsom:

“Det er uretfærdigt, at det skulle ske for mig”.

“Andre mennesker vil mig det ondt”.

“Der er ingen som vil hjælpe mig”.

“Igen kan lide mig”.

“Jeg får det aldrig bedre”.

“Det er synd for mig”. 

Når du på den måde skriver dig selv op i et offerhjørne, sætter du dig selv i et mentalt fængsel. Et fængsel hvor du begrænser dig selv i din egen offerhistorie. Det kan føles som magtesløshed og kontroltab. Som om omstændighederne og fortiden dikterer hvem du er og hvad du kan.

Friheden ligger i at få øje på, at du SELV SKRIVER DIN OFFERHISTORIE. Det er tanker, som opleves virkelige og vigtige inde i dig. Tanker om fortidens uretfærdighed eller fremtidens håbløshed.

INGEN KAN GØRE DIG TIL OFFER, hvis ikke du selv oplever dig som offer.

Ingen kan give dig en følelse. Hvordan du oplever andre og omstændighederne, afhænger af hvordan du tolker det og tænker om det. Det skal altid “ind og vende”.

Offerhistorier er en slags glasur på smertekagen

Psykisk smerte er en uundgåelig del af livet. Nogle oplever mere smerte end andre. Nogle gange begynder du at søge svar eller forklaringer på din smerte, og så kan offerhistorier være en fristende forklaring.

Tanker som “Det er andres skyld, at jeg har det skidt”, “Jeg kan ikke få det bedre, fordi ingen hjælper mig” er som glasur udover smertekagen. Helt unødvendig, for der er sukker nok i den kage.

Du må gerne være ked af det.

Du må gerne være bange.

Du må gerne være vred.

Men hver gang du låser dig selv inde i historien om, at du er et hjælpeløst offer, så skaber du blot mere smerte. Det er en blindgyde.

Et offer er hjælpeløst og i andre menneskers vold. Et offer ser passivt til. Det behøver du ikke.

Offeret siger “tag dig af mig”, men du kan sige “jeg tager mig af mig selv”.

Offeret siger “ingen vil hjælpe mig”, men du kan sige “jeg beder om hjælp, hvis jeg har brug for det”.

Offeret siger “fremtiden er håbløs for mig”, men du kan sige “jeg ved heldigvis ikke hvad fremtiden bringer”.

I nuet kan du ikke være offer

Tanker i nuet skaber hele tiden din oplevelse af livet. Det eneste vi reelt har er NU. Offerhistorien er ofte spundet af tanker om fortid og fremtid. Lige nu, i dette øjeblik, der er du bare dig. Du er lige præcis så meget offer, som du tænker du er. Uanset dine tidligere oplevelser.

Du er ikke din fortid, for fortiden findes ikke mere.

Du er ikke dine tanker, du er den som oplever dine tanker.

Du er kun så magtesløs, som du tænker du er.

“Jeg er sådan én som altid x, y, z” er en illusorisk selvbegrænsning. En røverhistorie.

Du er sådan et menneske, som alle os andre, som lever lige nu og er præcis som du skal være. Når du overgiver dig til nuet, når du får øje på at din offerhistorie bare er lavet af tanker. Så vil du se, at den ikke er solid, men kun findes så længe du tænker den og tror på den.

Deri ligger friheden.