Samtaleterapi fra et sundhedsperspektiv
Jeg tilbyder terapi og coaching i min klinik ved Vejle og online. Min terapeutiske tilgang bygger på en enkel forståelse af mennesket og du vil opleve, at samtaler hos mig rummer en anden lethed og frihed, end du måske ellers forbinder med terapi.
Min ambition er at du opdager din egen indre sundhed og lærer at navigere i livet herfra. Jeg ser på dine udfordringer fra et sundhedsperspektiv, dvs. dine iboende ressourcer og livskraft får plads og udforskes i terapien.
I terapien peger jeg på, hvordan du – og alle andre – er designet. Fokus er bl.a. på dit forhold til dine tanker, dvs. hvor meget opmærksomhed og tid du bruger på tankerne. Vi arbejder med at lade tankerne være, rette fokus på det vigtige i livet og opdage, at tanker blot er tanker. Tanker har ikke nødvendigvis noget med virkeligheden at gøre. Denne tilgang kan hjælpe alle uanset problemstilling.
En tryg og rolig opdagelsesrejse ind i dig selv
Terapi hos mig bygger først og fremmest på tryghed og ro. Jeg sørger for at skabe et trygt rum for dig, hvor du føler dig godt tilpas. Det er det bedste udgangspunkt for at mærke dig selv og dine behov.
Man kan sige, at terapi er en opdagelsesrejse i dine tanker, følelser, adfærd og relationer. Vi undersøger sammen dine vaner og mønstre, for at finde ud af, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer i dit liv.
Jeg tager altid udgangspunkt i dig og det, du gerne vil arbejde med i terapien. Du er eksperten i dit liv og jeg møder dig med respekt og rummelighed, uanset hvad du kommer med fra gang til gang. Sammen udforsker vi dine vanskeligheder i et tempo og på en måde, som passer dig.
Min terapeutiske tilgang tager afsæt i De tre principper. Derudover trækker jeg på min erfaring fra Compassionfokuseret terapi, Acceptance and commitment therapy (ACT), metakognitiv terapi og mindfulness.
Hvad kan psykologsamtaler hjælpe på?
Oplever du stress, depression, angst, sorg eller relationelle udfordringer såsom skilsmisse eller utroskab, så kan samtaler hos mig hjælpe dig.
Jeg er altid opmærksom på mine faglige begrænsninger, hvilket betyder at jeg henviser dig til anden psykolog, psykiatri eller egen læge, hvis jeg skønner, at jeg ikke kan hjælpe dig.
Terapi hos mig kan hjælpe dig med:
At blive mere selvkærlig og mindre selvkritisk.
At sætte sunde grænser.
At tillade mere nydelse og lethed i livet.
At leve i nuet og slippe bekymringer om fremtiden.
At få mere overskud og energi ved at slippe overtænkning og præstationsfokus.
At få bedre livskvalitet og livsglæde ved at anstrenge dig mindre.