Dette indlæg handler om at være singleforælder til små børn. I flertal.
Små børn i flertal kræver dybe, rolige vejrtrækninger flere gange dagligt. Gerne med ørepropper i. Særligt, når man er ene voksen i cirkusset. Og det uagtet om børnene har en diagnose eller ej.
Alle små børn er krævende og alle singleforældre er hverdagshelte.
Nogle singleforældre kan trække vejret i lige eller ulige uger, andre har bolden 24-7. Helte – alle sammen. Og det siger jeg ikke kun, fordi jeg selv er det. Det er et faktum.
Det kræver en god portion energi, udholdenhed og ro at være singlemom eller singledad. Du er den HELE tiden. Også når du er syg eller deprimeret eller hvad du nu er indimellem. Der er ikke noget helle. Ikke nogen flugtvej. Ikke nogen parallelvirkelighed, du kan hoppe over i. Lige bortset fra dit arbejde.
Hvordan holder du hovedet koldt i sådan en tilværelse? Hvordan undgår du at miste forstanden? Hvordan holder du liv i dine børn og dig selv og gulvet nogenlunde fremkommeligt for Lego Friends?
1) Du sænker barren. Go low på ambitioner og forventninger til dig selv og dit hjem. Helt low. Glæd dig over, at du har varmt vand, selvom du slet ikke får vasket dit eller børnenes hår, så ofte, som du synes du burde. Glæd dig over, at du har et køleskab med mad i. Havregrød eller rugbrødsmadder er glimrende aftensmad. Glæd dig over, at du har en skærm af en slags og lad dine børn bruge den UDEN at give dig selv dårlig samvittighed. Hvis du krammer, kysser og snakker med dine børn hver dag, så dør de ikke af lidt skærm også.
2) Du lukker ørerne, når ældre mennesker minder dig om, at du skal nyde og værdsætte den tid i livet, hvor dine børn er små. “Det er den bedste tid”, “Den tid kommer aldrig igen” “Det er så livsbekræftende med små børn”. Sådan noget. Særligt, hvis disse formaninger kommer fra folk, som aldrig har prøvet at være singleforælder. NEJ, glæd dig over, at dine børn bliver større og mere selvhjulpne med tiden og at du måske engang får tid og overskud til tænke sammenhængende tanker, få en kæreste, dyrke en hobby eller hvad du nu går og drømmer om. Det er OK, at du ikke stornyder din tilværelse som singleforælder til små børn. Det er forståeligt. Du er i gang med at overleve og så må det andet vente.
3) Du trækker vejret. Hvis du glemmer at trække vejret, går det galt. Så kommer du måske til at råbe. Man må ikke råbe. Vi gør det alle sammen af og til, men det er ikke så godt. Det gør ikke noget, at du kommer til at græde engang i mellem, når du trækker vejret. Måske har du brug for det. Dine børn overlever. Men krampegråden er bedst at klare hos din psykolog eller på badeværelset.
4) Du undlader at sammenligne dig selv med andre forældre. I særdeleshed dem som hver dag deles om forældreopgaven. Og de overskudsramte kernefamilier med to gode indtægter, sommerhus, au pair og rejser på månedsbasis. Don’t go there. Hvis du vil vide mere om, hvorfor sammenligning er roden til alt ondt, så læs psykolog Birgitte Sølvsteins blogindlæg om sammenligningskarate på soelvstein.dk.
5) Du tager: En. Dag. Ad. Gangen. Glemt alt om at få overblik og udsyn i håbet om, at dit liv bliver mere overskueligt på den måde. Undlad at tænke for langt frem i tiden. Du risikerer at blive ramt af kvælningsfornemmelser og sløret syn. Din mission er at få dig og ungerne sikkert og hyggeligt igennem dagen. Intet andet.
6) Du bakker dig selv op. Hver dag skal du minde dig selv om, at du gør et kæmpe stort og sejt stykke arbejde – udover dit arbejde. Du er mere eller mindre på arbejde hele tiden, fra vækkeuret ringer til dine børn sover. Eller du selv sover, alt efter hvem der falder i søvn først. Du er i gang med en meget vigtig opgave, nemlig at give dine børn en god og tryg barndom. Det er vigtigere end lækkert hår og hvor mange penge, der står på kontoen.
Respektér dine grænser. Hav forståelse og omsorg for din træthed og dit manglende overskud. Bær over med dem, som ikke kan forstå dig eller din situation. De har ikke selv prøvet det.
Keep sane and breathe.