Når jeg kommer ud til skoven og havet, så mærker jeg hver gang noget forunderligt, som jeg gerne vil dele med dig.
Når jeg bevæger mig rundt i naturen, så skrælles alle de overflødige lag af. Det er som om, at livets støj og ligegyldigheder forsvinder. Jeg mærker mig selv og min krop, som den er lige nu. Jeg oplever en klarhed og enkelhed. Luften er ren og renser min krop og mit hoved falder til ro. Når det sker, så får jeg kontakt til mig selv. Min natur. Mine følelser. Behov. Det der fylder lige nu.
Der er masser af plads i naturen.
Naturen rummer og accepterer og giver plads. Og det smitter. Du er selv et lille stykke mageløst natur og netop derfor kan du lære så meget om dig selv derude.
Naturen dømmer ikke.
Den er bare.
Jeg kan få lov at være mig derude. Og den forandrer sig hele tiden. Hver gang jeg besøger mit yndlingssted, så ser det anderledes ud end sidste gang jeg kom, selvom det kun er et par dage siden. Blæsende eller vindstille. Høj- eller lavvande. Hele tiden forandrer naturen sig, præcis ligesom dig. Men det er okay. Sådan er liv.
Det jeg elsker ved naturen og mit arbejde som psykolog er den ægthed, jeg møder der.
Der er ingen forstillelse.
Der er styrke og sårbarhed. Energi og ro. Tid og langsomhed. Fordybelse og stilhed. For mig er ægthed, at være den man er. At udtrykke sig ærligt og dybtfølt. Det er, når vi tør mærke vores hjerte og natur og kommunikere derfra.
Naturen er der altid. Den venter tålmodigt på dig. Jeg ved, at jeg stadig har meget at opleve og erfare i naturen.
Hvis du åbner dine sanser og dit hjerte, så er jeg sikker på, at der venter dig et mageløst forår.