Kender du det?
At du plages af en indre stemme eller rastløshed, som handler om, at du ikke er tilfreds med det du har.
Du vil have mere.
Mere kærlighed. Flere penge. Mere tid. Mere opmærksomhed. Mere magt.
Og i stedet for at være en nødvendig drivkraft i din udvikling, bliver det til mental afvikling.
Fordi du dræner dig selv ved konstant at sætte dig selv i en mangelposition. Du bliver utålmodig, utilfreds, krævende, frustreret eller usikker på, om du gør noget forkert, siden det, du vil have mere af, ikke kommer til dig. Måske oplever du ligefrem uretfærdighed eller vrede over alt det, du må leve uden.
Det paradoksale er, at jo mere du har af det du begærer, jo stærkere bliver trangen til mere. Jo mere du vænner dig til andres opmærksomhed f.eks, jo mere hungrer du efter den. Jo mere livsnødvendig forekommer den.
Hvad sker der, hvis du øver dig i at give slip på trangen til mere?
Hvis du prøver at være med det der er, uden at bilde dig selv ind, at du bliver lykkeligere af mere?
Hvis du øver dig i at nyde og værdsætte det du har?
Hvis du husker på, at livet er lige nu og der ingen garantier er for noget i fremtiden?
Du begynder at tage livet ind
Jeg tror, at det der vil ske med dig er, at du falder til ro indeni. Når du slipper forestillingen om at du mangler noget, åbner verden sig for dig.
Du lægger mærke til alle de små ting, som hver dag bringer.
De mennesker, som beriger dit liv lige nu.
Jeg tror, at du vil føle dig rig. Fyldt op. Tilfreds.
Det handler om at holde dig åben overfor alt det gode, som allerede er i dit liv.
Det er okay at have drømme, men du lever i virkeligheden.